Høringssvar på L194 – minimumsskatteloven, LL § 2 B og transfer pricing-dokumentation

42TAX kommenterede og stillede spørgsmål til Skatteministeriets forslag til den ny §2 B i ligningsloven om den forenklede og simplificerede tilgang for kvalificerede distributionstransaktioner og de ændrede regler vedrørende udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation.

Skatteministeriet har således bl.a. afklaret, at ved anvendelse af LL § 2 B skal der ske individuel prisfastsættelse, hvor en distributør indkøber varer fra flere leverandører ligesom der skal foretages en opdeling mellem leverandørerne således, at der foretages armslængdevurderinger forholdet mellem en leverandør og distributionsselskabet. Dertil har Skatteministeriet afklaret, at der med salgsaktiver henvises til ”cost of goods sold” og, at lovforslaget er ændret således, at ordlyden svarer hertil nu med anvendelse af ”omkostninger ved solgte varer”.

For så vidt angår de foreslåede lempeligere regler for udarbejdelse af transfer pricing-dokumentation, har Skatteministeriet afklaret, at det vil afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt der vil være tale om grov uagtsomhed, hvis skatteyder har vurderet, at de samlede kontrollerede transaktioner ikke overstiger 5 mio. kr. (i den vedtagne lov hedder det 5 mio. kr. i transaktioner eller 50 mio. kr. på balancen) eller er uvæsentlige, og Skattestyrelsen i forbindelse med en kontrol er uenig.

Du kan læse 42TAX’ høringssvar her